Din tekstilgrossist til promotion, fritid & erhverv i Europa!

banner

HANDELSBETINGELSER

L‑SHOP‑TEAM Danmark ApS

§ 1 Generelt anvendelsesområde

  1. Disse salgs- og leveringsbetingelser pr. 1. januar 2016, anvendes i alle forretninger mellem L-SHOP-TEAM ApS (herefter kaldt L-SHOP) og samarbejdspartnere hos L-SHOP, (herefter kaldt Partner) medmindre andet skriftligt er aftalt mellem L-SHOP og Partneren.
  2. En Partner er defineret som: kommercielle forhandlere med fokus på tekstiler, primært inden for brancherne: arbejdstøj, sportsartikler, reklamegaver samt tekstiltrykkere og broderifirmaer.
  3. Salgs- og leveringsbetingelserne udgør sammen med L-SHOP’s tilbud og ordrebekræftelser det samlede aftalegrundlag for L-SHOP’s salg og levering af produkter og tilknyttede ydelser til Partner (herefter kaldt ”Aftalegrundlaget”). Partners indkøbsbetingelser trykt på ordrer eller på anden måde meddelt til L-SHOP udgør ikke en del af Aftalegrundlaget.
  4. Enhver fravigelse af disse betingelser kræver, at en tegningsberettiget person hos L-SHOP har godkendt fravigelsen skriftligt.
  5. Retligt relevante erklæringer og meddelelser, der skal afgives ifølge kontrakten med dig til os, skal være skriftlige for at være gyldige. (For eksempel: deadlines, fejl, meddelelse om tilbagetrækning eller reduktion).

§ 2 Tilbud, ordrebekræftelse, priser og betalingsbetingelser

  1. Vores tilbud er bindende i 14 dage fra tilbudsdatoen, medmindre andet fremgår af tilbuddet. Der tages forbehold for prisstigninger og trykfejl i kataloger, andre produktbeskrivelser eller dokumenter, herunder i elektronisk form. Hvis der i en bestemt sag ikke er aftalt andet gælder vores aktuelle priser ved aftalens indgåelse, AB lager, plus moms.
  2. En bestilling af varer fra en Partner anses for bindende fra modtagelsestidspunktet.
  3. En ordrebekræftelse fra L-SHOP sker ved skriftlig ordrebekræftelse eller ved levering af varer. Hvis L-SHOP’s ordrebekræftelse ikke stemmer overens med Partners ordre eller Aftalegrundlaget, og Partner ikke ønsker at acceptere de uoverensstemmende vilkår, skal denne meddele det til L-SHOP skriftligt senest 8 dage efter modtagelse af ordrebekræftelsen. I modsat fald er Partner bundet af ordrebekræftelsen.
  4. Ved for sen betaling opkræves morarenter svarende til 2 % pr. påbegyndt måned fra forfaldsdato til betaling sker. Ved første, anden og tredje rykker pålægges et gebyr på 100 kr. På anden rykker bliver der yderligere pålagt 350 kr. i kompensationsgebyr. Tredje rykker er et inkassovarsel der efter 10 dage og uden yderligere varsel, vil blive indgivet til fogedretten. Alle beløb er ekskl. moms. L-SHOP forbeholder sig ret til at regulere den månedlige rentesats og kompensationsgebyr. Disse vilkår fraviger rentelovens § 9a, således: Såfremt L-SHOP overgiver en fordring til inkasso til for eksempel advokat, er det aftalt, at advokaten er berettiget til ved fastlæggelsen af inkassosalæret at tage udgangspunkt i Landsrettens takster for inkassosager gældende for 1. juli 2010. Bekendtgørelse nr. 601 af 12. juli 2002 med senere ændringer fraviges hermed.
  5. Foreligger det rimelig tvivl om Partnerens evne til at betale, er L-SHOP berettiget til at reducere kredittid, kræve betaling på forhånd eller kræve sikkerhed for fremtidige leverancer.
  6. Kommer Partner efter købets afslutning under konkurs eller rekonstruktionsbehandling, har L-SHOP, skønt der eventuelt er givet henstand med betalingen, ret til at holde varer tilbage eller, hvis den er afsendt fra leveringsstedet, at hindre dens overgivelse til boet, indtil betryggende sikkerhed stilles for købesummens betaling til forfaldstid. Er tiden for leveringen kommet, og boet ikke på sælgerens opfordring stiller sådan sikkerhed, kan L-SHOP hæve købet. Disse bestemmelser kommer også til anvendelse, hvis efter købets afslutning, køberen ved eksekution er fundet at mangle midler til at betale sin gæld, eller han, om han er handlende, har standset sine betalinger, eller hans formueforhold i øvrigt viser sig at være sådanne, at han må antages, at ville være ude af stand til, at betale købesummen, når den forfalder.
  7. For kontrakter hvor en specialtilpasset produktion af varerne er aftalt, og hvor Partner kommer under konkurs eller rekonstruktionsbehandling efter købets afslutning, kan L-SHOP hæve aftalen straks.

§ 3 Fragtbetingelser

  1. Fragten omfatter alle sædvanlige omkostninger ved pakning, leveringsdokumenter, transport- og leveringsomkostninger med normal levering. Hvis der fra Partners side er anmodet om ekspreslevering eller en anden lignende leveringsservice, skal de omkostninger som følger afholdes af Partneren.
  2. Fragtbetingelser ved delleveringer:
    • Hvis en vare ved bestillingen er i restordre, og Partneren ønsker løbende levering i takt med varernes fremkomst til L-SHOP, skal Partneren selv betale for fragten på alle leverancer.
    • Hvis en vare er komplet på lageret ved bestillingen, men ved pakning alligevel er i restordre, og Partneren ønsker løbende levering i takt med varernes ankomst til L-SHOP, da betaler L-SHOP kun for første delleverance og Partneren betaler for de øvrige.

§ 4 Leveringstid og forsinkelser

  1. Leveringsdatoer er estimerede og ikke bindende, medmindre andet skriftligt er aftalt mellem Partner og L-SHOP.
  2. Misligholdelse af levering er underlagt den gældende lovgivning. Partner skal afgive påmindelse inden at misligholdelse kan gøres gældende.
  3. Ved uagtsomt overtrædelse af en ellers udtrykkeligt aftalt bindende frist, eller hvis L-SHOP af en anden grund er forsinket, er Partner pligtig at give en rimelig frist for, at L-SHOP kan gennemføre sin indsats. Udløber fristen uden at levering er sket, kan Partner hæve aftalen. Hvis L-SHOP ikke kan opfylde den bindende leveringsfrist af årsager, som er uden for vores kontrol, vil L-SHOP straks informere om forventet ny leveringstid. Hvis udførelsen ikke er mulig inden for den nye leveringsperiode, har vi ret til at tilbagekalde hele eller en del af kontrakten. Er varerne eventuelt allerede betalt, refunderer vi pengene.
  4. Hvis det fejlslagne leveringsforsøg tjente til afhjælpning af en fristoverskridelse, som L-SHOP hæfter for, og som udgør en væsentlig kontraktmæssig eller anden retlig forpligtelse, er L-SHOP ansvarlig herfor i henhold til den gældende lovgivning. I tilfælde af simpel uagtsomhed er L-SHOP’s hæftelse dog begrænset til påregnelige og typisk forekommende skader, som følge af fristoverskridelsen. Ved en væsentlig kontraktlig forpligtelse skal forstås en forpligtelse, som har været bestemmende for Partners indgåelse af kontrakten.
  5. L-SHOP bærer ikke ansvar for forsinket levering, uanset om forsinkelsen skyldes forsinkelse eller restordre hos producenten eller andre forhold, som ligger uden for L-SHOP’s kontrol.

§ 5 Levering, risikoovergang, accept, misligholdelse af accept

  1. Leverancer sker ab lager for Partnerens regning og risiko, med en speditør efter vores valg. Risikoen for levering overgår til Partner, når varerne overlades til speditøren.
  2. Ved modtagelse skal Partner kontrollere de leverede varer. Transportskader skal anmeldes på dagen for modtagelsen af leverancen både til speditøren samt til L-SHOP. Reklamation af skjulte transportskader, som ikke opdages, eller som ikke kunne opdages ved modtagelsen af leverancen, skal ske så snart det er muligt og under alle omstændigheder senest en uge fra modtagelsen af leverancen. Reklamerer Partner ikke inden for de angivne tidsfrister, mister Partner sin ret til, at gøre krav gældende over for speditøren og/eller L-SHOP.

§ 6 Ejendomsforbehold

  1. L-SHOP kan som et led i kontrakten kræve aftalt, at L-SHOP forbeholder sig ejendomsretten til de solgte varer indtil Partner har foretaget fuld og endelig gyldig betaling herfor.
  2. For ejendomsforbeholdet i henhold til pkt. 6.1 gælder §§ 50 ff. i kapitel 11 i lov om kreditaftaler, senest lovbekendtgørelse nr. 1336 af 26/11 – 2015.

§ 7 Reklamation

  1. Såfremt den leverede vare, aftalt mellem Partner og L-SHOP, ikke lever op til de forventede egenskaber eller generelt ikke egnet til det påtænkte brug, er L-SHOP forpligtet til en efterlevering. Dette gælder dog ikke, hvis vi lovmæssigt er berettiget til at nægte den supplerende ydelse. Partner skal indrømme L-SHOP en rimelig frist til efterlevering.
  2. Reklamationskrav forudsætter, at Partner har overholdt sin pligt til at undersøge varen umiddelbart efter modtagelsen. Klager over skjulte fejl og mangler skal fremsættes ske senest 8 dage efter faktureringsdato, og forudsætter således Partners supplerende dybdegående undersøgelse af varerne efter modtagelsen. Det er Partners ansvar at foranledige varerne undersøgt for fejl og mangler før eventuelt efterbehandling (broderi, print, etc.), uanset om varerne skal sendes direkte til en tredje part.
  3. Defekte varer skal sendes til os på et aftalt tidspunkt til et aftalt sted. Hvis varen allerede er leveret eller distribueres til flere modtagere, vil omkostningerne til forsendelse af defekte varer være os uvedkommende. Ved hver returnering skal anvendes og vedlægges L-SHOP’s returformular.
  4. Partner er ikke berettiget til at reducere købsprisen eller træde tilbage fra aftalen, før L-SHOP har efterleveret en ny vare eller fortaget forbedring af den defekte vare. Hvis reparationen/efterleveringen mislykkes tre gange, har Partner ret til at få reduceret købsprisen eller hæve købet.
  5. Erstatningskrav for en defekt vare er kun gyldigt, hvis den efterfølgende efterlevering mislykkedes, forudsat, at Partner har lidt et dokumenteret tab og den svigtende efterlevering kan tilregnes L-SHOP som uagtsom eller forsætlig.

§ 8 Varer – Returnering

  1. Returnering af ubrugte, uforarbejdede varer accepteres, hvis leveringen ikke er sket for mere end fire uger siden, medmindre varerne ikke er returnerbare ifølge nedenstående pkt. 8.2.
  2. Følgende kan ikke returneres:
    • Individuelt indpakket skjorter fra producentens side, samt bluser/skjorter, der er taget ud af originalemballagen
    • Undertøj og strømper
    • Varer, der er videreforarbejdet, f.eks. med tryk, broderi, stonewashed og lignende
  3. De returnerede varer skal ledsages af L-SHOP’s returformular i udfyldt stand. Mangler formularen, afvises returneringen. Ved samlet returnering af flere leveringer kræves hver følgeseddel-nummer påført Returformular.
  4. Hvis årsagen til returneringen er L-SHOP’s fejl:
    • Vi arrangerer gerne afhentning af varerne. Download en returformular og send den til info@l-shop-team.dk. Partner vil derefter modtage en returformular i godkendt stand, som skal vedlægges returvarerne.
    • Hvis Partner selv vil sende varerne retur, vær da opmærksom på at vi ikke kan modtage pakker på efterkrav, da disse vil blive afvist af varemodtagelsen. Hvis det er en berettiget returnering, vil du modtage en kreditnota på varernes værdi samt eventuelle forsendelsesomkostninger. Vi refunderer ikke for returnering via express/kurer og lignende.
  5. Hvis årsagen til returnering er Partners fejl:
    • Partner kan selv sende varerne retur (ikke pr. efterkrav!), eller vi kan henter varerne på din regning. Vi accepterer kun varer retur i ubrugt stand og ikke varer nævnt under pkt. 8.2. Returnering skal ske senest 6 uger efter levering. Ekspeditionsgebyr udgør 25 % af fakturabeløbet. Efter modtagelse krediteres 75% af prisen (minimumsbeløb kr. 150,00).
    • Hvis der under særlige omstændigheder er indgået en returaftale for så vidt angår indpakkede skjorter og bluser som er taget ud af original emballagen, erstattes kun 50% af fakturabeløb.
  6. Bestillinger til en værdi over DKK 5.000,- til levering direkte fra leverandør- eller producentlager, er ikke omfattet af L-SHOP-TEAM’s returpolitik og kan derfor ikke byttes eller returneres.

§ 9 Farver navne, størrelse samt specifikationer

  1. Farvenavne og specifikationer i vores publikationer (katalog, Internet, m.v.) er ikke vedtaget standarder.
  2. Konklusioner om visse dimensioner eller farver er umulige på baggrund af disse oplysninger. Selv inden for et mærke kan forskellige produkter (f.eks, polo og t-shirt) med samme størrelse have helt forskellige dimensioner. Især de såkaldte Slim-Fit / Body-Fit-shirts reflekterer ikke nødvendigvis unisex produkter i samme mærke eller størrelser. Ved herre og dame skjorter vil målskalaen være tilpasset hvert køn.
  3. Ved forskellige artikler og mærker kan der være farveforskel i samme farve. Farver som er trykt i kataloget vil se forskellig ud alt efter lyskilder. Et trykt katalog afspejler derfor ikke den ægte tekstilfarve. Variationer i størrelser og farver begrunder derfor generelt ingen mangel krav. Varereturnering i henhold til § 8 forbliver upåvirket. Det skal bemærkes indtrængende, at alle tekstilvare af bomuld eller en blanding af bomuld-polyester skal vaskes før brug, på grund af de (helt uskadelige) kemiske rester i tekstiler, som kan føre til kemiske reaktioner pga. sved under UV eksponering. Dette kan resultere i forvrængning af farverne, som forbliver selv efter efterfølgende vaske. Klager over dette er generelt udelukket.

§ 10 Andre former for ansvar

  1. Medmindre andet er anført i disse salgs- og leveringsbetingelser, hæfter vi for enhver misligholdelse af kontraktlige og ikke-kontraktlige forpligtelser i henhold til relevante lovbestemmelser, dog er vi kun erstatningspligtige, såfremt Partner har lidt et tab, og skaden kan tilregnes os som forsætlig eller groft uagtsom.
  2. For misligholdelse ved simpel uagtsomhed, hæfter vi dog også, men kun for skader
    • På liv, lemmer eller helbred
    • Som følge af misligholdelse af en væsentlig kontraktlig forpligtelse, dvs. en forpligtelse, som har været bestemmende for Partners indgåelse af kontrakten. I dette tilfælde er vores ansvar begrænset til godtgørelse for påregnelige og typisk forekommende skader som følge af misligholdelsen.
  3. De i pkt. 10.2.2 anførte ansvarsbegrænsninger gælder ikke, hvis vi forsætligt har skjult en defekt eller har givet en garanti for kvaliteten af varerne. Det samme krav gælder for Partner i henhold til lov om produktansvar.
  4. Såfremt misligholdelse af en forpligtelse, ikke udmønter sig i en mangel ved varen, kan Partner kun hæve kontrakten, hvis vi ifalder ansvar for forsømmelse, dvs. hvis misligholdelsen kan tilregnes os som forsætlig eller groft uagtsom.
  5. Uanset eventuelle modstående vilkår i Aftalegrundlaget er L-SHOP ikke ansvarlig over for Partner for indirekte tab, herunder tab af produktion, salg, fortjeneste, tid eller goodwill, medmindre det er forårsaget forsætligt eller groft uagtsomt.

§ 11 Frist for fremsættelse af krav

  1. Kontraktparternes gensidige krav, eller eventuelle krav om sikkerhedsstillelse i forhold til tredjemand, skal – medmindre andet er aftalt - for at kunne opretholdes fremsættes inden for de frister, som fremgår af den til enhver tid gældende lovgivning. Dog skal krav, der grunder sig i materialefejl eller mangler femsættes inden ét år efter leveringen.

§ 12 Modregning og tilbageholdsret

  1. Partner er kun berettiget til at modregne i L-SHOP’s krav, såfremt modkravet enten er klar til at kunne fremsættes, eller L-SHOP har anerkendt det, eller modkravet er ubestridt. Dette gælder også for, hvad angår krav, udsprunget af Partners klager eller indsigelser.
  2. Partner kan kun udøve tilbageholdsret, såfremt den tilbageholdte ydelse udspringer af samme købsaftale som modydelsen.

§ 13 Immaterielle rettigheder

  1. Ejendomsret. Den fulde ejendomsret til alle immaterielle rettigheder vedrørende produkter og tilknyttede ydelser, herunder patenter, design, varemærker og ophavsrettigheder, tilhører L-SHOP. Krænkelse af tredjemands ret:
  2. Partner hæfter alene for krænkelse af tredjemands immaterielle rettigheder i forhold til L-SHOP, hvis den er en følge af en kontrakt mellem Partner og L-SHOP. Partner er i så fald pligtig at friholde L-SHOP for ethvert krav fra tredjemand i anledning af krænkelsen.

§ 14 Produktansvar

  1. L-SHOP og Partner er som mellemhandlere ansvarlig for produktansvar med hensyn til leverede produkter i det omfang et sådant ansvar følger af lovgivningen.
  2. Såfremt produkter, som ved forkert eller uhensigtsmæssigt brug kan påføre slutkunden skader, ikke allerede er mærket tydeligt på produktet eller emballagen med oplysning om korrekt og hensigtsmæssig brug, er det Partners ansvar at sikre, at sådan mærkning sker inden levering til slutkunden. Er sådan mærkning ikke foretaget, kan Partner ikke gøre regreskrav gældende mod L-SHOP i produktansvarssager herom.

§ 15 Fortrolighed

  1. Partner må ikke viderebringe, bruge eller sætte andre i stand til at bruge L-SHOP’s erhvervshemmeligheder eller andre oplysninger uanset art, som ikke er offentligt tilgængelige.
  2. Partner må ikke på utilbørlig måde skaffe sig eller forsøge at skaffe sig kendskab til eller rådighed over L-SHOP’s fortrolige oplysninger som beskrevet i pkt. 15.1. Partner skal omgås og opbevare oplysningerne forsvarligt for at undgå, at de utilsigtet kommer til andres kundskab.
  3. Partners forpligtelser efter denne paragraf gælder under parternes samhandel og uden tidsbegrænsning efter samhande-lens ophør uanset årsagen til ophøret.

§ 16 Uvirksomme regler m.m.

  1. Skulle enkelte bestemmelser i disse salgs- og leveringsbetingelser helt eller delvist vise sig at være uvirksomme eller regellogisk mangelfulde, forbliver de øvrige bestemmelser, eller dele deraf, gyldighedsmæssigt uberørte deraf. Den til enhver tid relevante gældende lovgivning træder da i stedet for de førstnævnte bestemmelser.

§ 17 Lovvalg og værneting

  1. Lovvalg. Parternes samhandel er i alle henseender underlagt dansk ret.
  2. Værneting. Enhver tvist, som måtte opstå i forbindelse med parternes samhandel, skal afgøres ved en dansk domstol.

(01/2017)